Hvordan man forholder sig til en shitstorm?
Der er ikke nogen gylden regel på dette, der er dog beskrivelser af hvordan en shitstorm starter eller optræder.
Begrebet “Shitstorm” florerer mere og mere i medierne. Wikipedia definerer en shitstorm som ‘omsiggribende harme på internettet’. (wikipedia.org)
Vi har alle været vidne til sager som f.eks. senest Jensens Bøfhus eller tidligere i 2014, sagen om giraffen Marius i Københavns Zoologiske have, hvor både sociale medier og nyhedsmedier bragede løs om sagerne.
Astrid Haug har i Dansk Kommunikationsforum bedrevet en interessant artikel om shitstormens anatomi.
Hun skriver at hovedparten af de shitstorms der i 2014 har floreret i medierne, ikke har haft deres udgangspunkt på de sociale medier. Det har ikke været virksomhedernes brug af sociale medier der har startet en shitstorm, men noget andet virksomheden har gjort eller ikke gjort. Og at det er på de sociale medier at brugerne udtrykker deres utilfredshed.
Hun viser i sin artikel at flere og flere ‘shitstorms’ springer det led over, der omhandler mediernes dækning af sagen og henviser til at man som organisation skal bruge en shitstorm til at blive klogere på selve organisationen og brugerne.
Og hun henviser til at det mest vigtige er at se brugerne – og svare på deres henvendelser i en positiv tone, for brugerne / medlemmerne er det vigtigste man har.
Det får den betydning, at man i foreningen / organisationen skal have talt om hvordan man kan håndtere en shitstorm og også får lagt en strategi for hvordan man besvarer henvendelser og hvem der gør det.
Indlægget er et mindre uddrag fra hendes bog: “Sig du kan li´mig – indholdsstrategi for sociale medier”, der udkom 10. oktober 2014.
Et andet eksempel på begrebet shitstorm finder du her.