Hjemmesider_MG_8207.jpg

Wordpress kontrolpanel

Hjemmesider

Mange af jer har sikkert allerede en hjemmeside, hvor I kan kommunikere til medlemmer og andre interesserede. Det er en god idé at have et samlet sted, hvor alle informationer er tilgængelige. Den kan både bruges til markedsføring, kalender, nyheder, arkiv, debat og meget mere.

Der findes mange systemer til opbygning af hjemmesider. Både helt åbne, hvor alt skal defineres forfra, og andre, som er mere for-definerede i strukturen. Der findes dyre, billige og gratis modeller. Her vil vi præsentere en gratis version, som alle frit kan bruge, Wordpress.

 

Hvad er Wordpress?

Wordpress er et gratis content management-system (forkortet CMS), som kan bruges til at opbygge og administrere hjemmesider eller blogs. I starten var Wordpress mere et blogging system, og har sidenhen udviklet sig til at kunne håndtere større hjemmesider. 

En blog er en meget simpel version af en hjemmeside, hvor man ofte blot opdaterer forsiden og sætter debatter i gang. 

Wordpress fungerer på den måde at man selv vælger hvad man skal bruge på sin hjemmeside af værktøjer og muligheder, og herefter sammensætter dem. Lidt at sammenligne med LEGO klodser, hvor man selv sammensætter forskellige klodser til en helhed.

Hvorfor?

Wordpress’ fordel er, at det er et open source-system, hvilket i korte træk betyder, at udviklere frit og åbent kan benytte sig af kildekoderne i systemet. Med denne adgang kan udviklere og virksomheder benytte sig af denne kildekode til at udvikle og designe skabeloner, moduler og færdigbyggede hjemmesider, og det tilbydes gratis eller til et lille beløb. 

Wordpress er det mest populære bloggingsystem, der bliver brugt, og det har mere end 60 millioner hjemmesider på internettet.

Hvordan gør jeg?

Den nemme måde at komme i gang med Wordpress på er at oprette en Wordpress-konto via deres hjemmeside: Wordpress' hjemmeside

Her vil I få tildelt en Wordpress-adresse, som man frit kan benytte sig af. Hvis man på et senere tidspunkt ønsker, at den bliver tilknyttet et domæne, så er dette også muligt. 

Når kontoen er oprettet, står I i princippet med en hjemmeside klar til brug, men den har muligvis ikke det design, I ønsker, eller de funktioner, I ønsker.


Der er to fremgangsmåder til at ændre de faste funktioner. Enten køber man sig til det via et bureau, der håndterer Wordpress, eller man kan springe ud i det selv ved at finde “templates” (skabeloner), som er pre-produceret og klar til brug, hvilket dog kræver, at man sætter sig ind i Wordpress først.

Der findes også templates der kan bruges til blade og magasiner, så det er muligt at lave et online magasin ud fra de skabeloner der er tilstede.

Ønsker man selv at springe ud i Wordpress, findes der masser af hjælp på internettet. Det kræver blot en søgning på “Wordpress templates”, så får du både muligheden for at benytte gratis skabelonversioner og muligheden for at købe skabeloner for et mindre beløb.

Pris:

Gratis