IMG_8216.jpg

Bladet online

Digitale blade

Et digitalt magasin eller blad er en udgivelse med en række artikler, som primært er visuelt båret. Det er - som det trykte blad - et journalistisk produkt, som har vinklede historier og bruger forskellige genrer. Der er gode muligheder for at tilføje video og lyd i den digitale version. 

Bladet er som regel tilpasset både desktop-computer, tablet og mobiltelefon, så det kan læses på alle enheder. I kan dele hele eller uddrag af jeres digitale blad på de sociale medier.

Hvad er et digitalt blad?

Vi betegner et digitalt blad som et afsluttet journalistisk værk. Det har flere lighedspunkter med dets “søster”, det trykte blad, hvor der er tænkt over variationen gennem bladet, korte og lange artikler, store og små billeder. Ud over rubrik, underrubrik og brødtekst, indeholder artiklerne også forskellige elementer som faktabokse, fremhævede citater og infografikker.

Der er en tendens til, at artikler i de digitale blade godt må være forholdsvis lange, og der er god plads til indholdet og fordybelse. 

Hvordan gør jeg?

Der ligger altid en online-service bag et digitalt blad. Det betyder, at al opsætning og vedligeholdelse foregår på en hjemmeside. Som regel skriver man artiklen direkte i bladet, så det, I skriver, vil se ud på samme måde, som jeres læsere læser det.

Eksempler

Her er et par eksempler:

Mikkellers blad om gypsy brewing - lavet med Readymag
New York photo guide - lavet med Readymag
Rainbow Girls lavet med Stampsy 

Readymag - betalingsplatform 

Se priser her
Der kan laves ét blad gratis, herefter koster det penge. 

Hos Readymag er mulighederne for redigering mange og avancerede. Og mulighederne er næsten ubegrænsede i forhold til at lave et avanceret digitalt blad med fokus på det visuelle udtryk.

I forhold til Blookist er skabelonen meget mere løs og har mange flere muligheder.

Vi har brugt Readymag her til at vise hvordan en enkelt artikel kan tage sig ud på hjemmesiden og som Readymag artikel:

Readymag artikel fra medkom seminar

Hvad koster det? 

De fleste digitale bladudbydere har koblet en eller anden form for betaling på deres service. Se mere på deres sider:
Readymag
Stampsy 

Hvordan kommer du i gang?

Find et projekt, der passer. Og start med en af de gratis udbydere.  Det er meget forskelligt, hvor meget support du kan hente hos den enkelte udbyder.

Nogle af udbyderne har ikke nogen support, nok fordi de mener, det er så let, at det bare er at gå i gang.